Økonomisk sparring - har du brug for en professionel sparringspartner til økonomiske spørgsmål?

Har du økonomiske udfordringer, tilbyder vi sparring inden for økonomiske spørgsmål. Vores sparring funderes i mange års erfaringer og analyser, der undersøger dét, der er væsentligt for netop din virksomhed.

Hvad er en økonomisk analyse?

Kort fortalt er det svaret på dine spørgsmål.

Spørgsmålet kan være en uoverensstemmelse mellem dine forventninger og de faktiske tal. Som hvis du fx har skiftet leverandør af emballage og forventet, at omkostningen blev mindre, mens den i virkeligheden steg. Hvordan kan det være? Det kan der være mange årsager til, og vi hjælper gerne med at kigge tallene igennem og finde svaret.

Analyser som beslutningsgrundlag

En anden brug af analyser er som beslutningsgrundlag. Hvad sker der, hvis vi lejer større lokaler? Har vi råd til at skifte firmabilen ud? Her kan en analyse vise konsekvensen af forskellige scenarier, med fordele og ulemper.

En analyse kan også bruges til sammenligning som fx at sammenligne dit resultat med andre virksomheder i samme branche. Gør du det bedre eller værre end andre – og hvorfor?

Analyser er et værktøj, der giver dig svar på dine spørgsmål

Som du nok fornemmer, er der intet entydigt svar på, hvad en analyse er, eller hvad den kan bruges til. Analysen er blot værktøjet, som giver dig svar på dine spørgsmål. Ikke at det er et mirakelmiddel. En analyse bliver ikke bedre end de data, som ligger til grund for den. Man skal være forsigtig med ikke at påvirke data, så resultatet bliver det svar, du ønsker. En analyse bliver bedst, når den laves ud fra fakta fremfor gætterier. Og en analyse er kun brugbar, hvis resultatet afspejler virkeligheden.

Vi sørger for, at analysen giver et så reelt billede af virkeligheden som muligt

Vi kan hjælpe dig med at finde de rette data til en analyse og sørge for, at den giver et så reelt billede af virkeligheden som muligt, og at du er bekendt med de faktorer i analysen, som er usikre. Så undgår du at træffe de forkerte beslutninger eller er bevidst om, at du tager en chance.

Få et uforpligtende tilbud

Udfyld formularen, og få et uforpligtende tilbud på din opgave. Vi vender tilbage hurtigst muligt.